Botox: Ofte stillede spørgsmål om botox
Hvad er botox, og hvordan virker det?
Svar: Botox er et andet ord for Botulinum Toxin Type A, et neurotoxin, der lammer musklerne, når det injiceres. En botox behandling reducerer dynamiske linjer og forhindre musklerne i, at trække sig sammen. Din hud bliver dermed mere glat og ungdommelig at se på. Udover at bruge botox til kosmetiske behandlinger, kan det også bruges til medicinske formål så som migræne og hyperhidrose (overdreven svedtendens). Hviidsminde er også én af de førende klinikker indenfor medicinsk behandling med botox. Du kan læse mere om behandlingerne her.
Er botox sikkert?
Svar: Botox er sikkert. Det er vigtigt at en behandling med botox udføres af en erfaren og kvalificeret behandler. De få risici og bivirkninger der er ved botox, er sjældne og milde. Der kan fx opstå hævelse, rødme og blå mærker ved injektionsstedet. Når du overvejer en botox behandling, er det vigtigt at du vælger en klinik med certificerede og erfarne behandlere. Du kan se, hvilke klinikker der er godkendte til at udføre botoxbehandlinger her
Hvilke områder kan behandles med botox?
Svar: Med en botox behandling, kan man reducere fine linjer og rynker i ansigtet. De klassiske kosmetiske anvendelser er:
- Bekymringsrynken
- Rynker i panden
- Rynker ved øjnene/kragetæer
- Brynløft
- Tandkødssmil
- Sur mund/nedadvendte mundvige (DAO)
- Reduktion af musklernes størrelse f.eks. kæbemuskler (masseter) og hage (mentalis)
Hvor lang tid varer effekten?
Svar: Efter 3-4 åneder, vil blokeringen forsvinde og musklen vil genvinde sin fulde funktion. Det betyder, at behandlingen ikke er permanent, og musklen vil blive 100% som før, medmindre man gentager behandlingen. Vi anvender det præparat som hedder Dysport.
Hvem må ikke behandles med botox?
Svar: Kosmetiske behandlinger gives ikke til personer under 18 år, gravide/ammende, eller personer, som lider af neuromuskulære fremskridende sygdomme, da der mangler erfaring og forskning på disse grupper.
Indlæg skrevet af Overlæge Dorte Clemmensen.