Radiesse behandling
Lad din hud blive yngre med Radiesse behandling – imens du bliver ældre…
Radiesse behandling udføres af vores overlæge
Radiesse er en biologisk stimulerende filler, der anvendes af læger, til at øge din huds kollagenindhold, hvilket giver et smukt og naturligt resultat. Radiesse behandling udføres af vores overlæge Dorte Clemmensen. Hun er kåret til Nordens bedste til Radiesse behandling. I 2022 & 2023 & 2024 blev hun kåret til en finaleplads blandt verdens bedste i Monaco´s kosmetiske kongress. Årsagen til denne kåring skyldes hendes naturlige resultater med radiesse behandling, udført med egen teknik, som hun har forfinet i de 12 år, hun har behandlet. Dette gør, at du får mest muligt ud af din behandling. Dorte tilbyder i dag Radiesse i alle vores klinikker.
Dorte Clemmensen er europæisk- og international træner i kosmetiske behandlinger incl. Radiesse behandling.
Overlæge Dorte Clemmensen har 12 års erfaring i kosmetisk behandlinger. Hun har 16 års erfaring som speciallæge i neurokirurgi og har været læge i samlet 24 år. Hun blev oplært, af overlæge Dr. Kate Goldie, i kosmetiske behandlinger i London i 2012. Dorte udfører i dag 500-600 årlige Radiesse behandlinger. Derudover er Dorte uddannet som kosmetisk træner og underviser andre læger og sygeplejersker i botox, filler og Radiesse®, bla. på Hviidsmindes eget akademi.
Hvad er Radiesse?
Radiesse® er en ny type biologisk filler, som dokumenteret øger hudens egen kollagen produktion. Desuden øges hudens elastik og der dannes en ny blod forsyning til den nye hud. Dette forklarer, hvorfor huden genvinder sin fasthed og glød. Grunden til, at din hud biologisk og naturligt forynges er følgende:
-
- Den nye hud får færre porer
- Huden producerer i ½ år efter behandlingen mere collagen og elastin, end der nedbrydes, hvilket giver en reel foryngelse af huden sv.t ca. 2 år pr. behandling.
- Hudens glød genvindes, da huden langsomt fortykkes og der dannes nye blodkar til huden.
- Huden strammer op både ved at blive fastere men der sker også en opstramning at ansigtets ledbånd, der bliver slappe med alderen.
- De steder du har mistet din fylde i ansigtet, fyldes langsomt op igen, så du bevarer dit naturlige udseende.
Radiesse er den eneste biologiske filler på markedet, der har en bevist kollagen effekt. En færdig behandling minder om effekten af en kirurgisk ansigtsløft, men giver et endnu flottere resultat. Årsagen til dette er, at et kirurgisk ansigtsløft blot strammer huden op. Hudens kvalitet forbedres ikke med kirurgi. Med Radiesse opnår du både en opstramning og en forbedring af huden.
Hvad er forskel på filler og Radiesse behandling?
Radiesse behandling er brugt igennem 15 år og er en af de mest brugte fillers på verdensplan. En alm. filler anvendes til at give fylde i ansigtet, overbehandler man med filler eller lægges det med dårlig teknik, vil de resultere i et overfyldt ansigt, som alle frygter. Radiesse fylder ikke huden ud som en filler gør. Istedet forbedrer og forstærker den din egen hud´s kollagen produktion, så huden langsomt stramme op. Dette giver et langt mere naturligt resultat. Huden forbedres langsomt, typisk over 1-2 år, så du vil ikke opleve en pludselig forandring af dit udseende.
Radiesse er en lægelig behandling. Dette er årsagen til, at den endnu ikke er så kendt i Danmark, da der endnu ikke er mange læger, der er uddannet og rutineret i behandlingen.
Book en gratis forundersøgelse
Inden du påbegynder dit Radiesse® forløb skal du til en lovpligtig forundersøgelse på klinikken. Her får du en personlig vurdering og en snak om dine ønsker for din behandling. Før behandlingen er der en betænkningstid på 7 dage før vi må behandle dig.
Radiesse bliver Danmarks foretrukne filler – ligesom i udlandet
Overlæge Dorte Clemmensen oplærer flere og flere læger i radiesse behandling. Af denne grund forventes denne behandling at blive mere og mere kendt i Danmark. Ligesom i udlandet forventer vi, at denne behandling vil blive favorit filleren i Danmark. Dette vil ske, da trenden i Danmark heldigvis også går imod et mere naturligt kosmetisk resultat. Se flere før/efter billeder på: Instagram
Hvor kan Radiesse anvendes?
Radiesse er en biologisk stimulerende filler, der øger kollagen produktionen i din hud. Radiesse kan anvendes til opstramning af løs hud efter vægttab, graviditet eller genetisk betinger løs og rynket hud. Behandlingen anvendes på:
- Ansigtet
- Halsen
- Decolte
- Overarme
- Hænderne
- Maven (f.eks. efter vægttab eller graviditet)
- Balder.
Kan man genopbygge kollagen?
Kollagen er et protein, som findes i alt vores bindevæv i kroppen. I forhold til vores hud gør det vores hud er spændstig, fyldig og fast. I takt med at vi bliver ældre, daler produktionen, og vores spændstighed, fylde og fasthed mindskes.
Kan mænd benytte Radiesse?
Radiesse behandling bruges både af mænd og kvinder. Effekten hos mænd er ofte endnu mere effektiv end hos kvinder. Dette betyder, at mænd ofte skal behandles færre gange end kvinder. En typisk behandling hos mænd, er en forstærkning af de maskuline træk. Dette betyder en mere markeret hage, en kraftigere kæbe og bredere kindben. Desuden har mange mænd glæde af færre porer i huden og fjernelse af acne ar.
Hvor længe holder Radiesse?
Radiesse giver en reel biologisk foryngelse af din hud på ca. 2 år pr. behandling. Radiesse holder langt bedre end en filler, da behandlingen aktiverer din egen huds kollagen produktion i ca. 6 måneder. Dette betyder, at du i 6 måneder efter behandlingen, vil øge hudens produktion af kollagen. Afhængig af din alder og hudkvalitet, bør du gentage behandlingen efter 6 måneder. Dette fortsætter indtil du har opnået den ønskede hud kvalitet. Målet med behandlingen er en smuk hud uden porer og en flot glød. Desuden kan du forvente, at huden løftes op på plads, så “hamster poser” og “bløde” kinder langsomt bliver løftet. Radiesse vil således ligne et kirurgisk ansigtsløft, bare flottere.
Hvad koster Radiesse?
Radiesse er den mest diskrete og naturlige behandling vi tilbyder. Det endelige resultat kommer langsomt fra måneder op til år. Huden vil i denne periode ganske langsomt blive fastere og flottere. Dermed undgår du et hurtigt og forandret udseende.
Prisen for en færdig Radiesse behandling afhænger af bla. din alder, hudkvalitet og områder du ønsker behandlet. De fleste starter med en full face behandling til 5200 kr, hvor hele ansigtet fra tindinger og ned behandles ud fra en individuel vurdering. Behandling skal forventes gentaget efter ½ år typisk 3-5 gange. Dette svarer til en reel hudforyngelse på 6-10 år, hvorefter langt de fleste vil være meget glade. Man kan herefter vedligeholde behandlingen årligt.
Kollagen dannelsen sker langsomt over ca. 6 måneder. Herefter bør behandlingen gentages. Man fortsætter indtil man opnår det endelige resultat. Antallet af gange man bør behandles er afhængig af flere ting. Vigtigst er din alder og hudens kvalitet. Dette betyder, at det vil kræve flere behandlinger, desto ældre du er og desto dårligere hud kvalitet du har. Vores overlæge vil give dig en forventet plan for antallet af behandlinger. På denne måde ved du, hvad der skal til, før du kan forvente, at opnå det færdige resultat.