ALDRING AF HUDEN VS. KOLLAGENPULVER

Skrevet af Dorte Clemmensen
2021

Jeg bliver ofte spurgt, om betydningen for aldring af huden vs. kollagenpulver for at forebygge rynker i ansigtet. Mit umiddelbare svar har altid været nej, fordi at der med en alm. varieret kost er rigeligt kollagen til rådighed til huden. Jeg har alligevel søgt svar i videnskaben og jeg har herefter et lidt mere nuanceret svar fremover. Det vil jeg kort vil beskrive i dette indlæg.

Hvad er kollagen?

Kollagen er et protein, der findes i bindevævet i kroppen, hud, muskler, led og indre organer. 75% af hudens ”tørvægt” udgøres af kollagen.

Kollagen findes naturligt i vores kost. Ekstra gode kilder til kollagen er bl.a. mørk chokolade, avokado, hvidløg, bær, røde frugter, mørkegrønne grøntsager, fede fisk og kød (især fra græssende dyr).

Kollagenpulver udtrækkes ofte fra planter, unge kvæg, fisk eller produceres industrielt via svampe, bakterier, insekter mv.

Hvornår aldres huden?

Huden viser de første tegn til aldring efter 25-års alderen. Hastigheden, hvormed huden herefter ældes, er dels genetisk bestemt (se på dine forældre) og dels betinget af faktorer der beskadiger hudens DNA (særligt solskader). Andre skadelige årsager er også rygning, luftforurening og brug af ansigtsmimik, hvilket giver rynker i huden. Huden får dermed, med alderen, beskadiget sine kollagen dannende celler (fibroblaster), der reduceres i antal og evne til at danne kollagen. Desuden reduceres hudens elastik (elastin) og blodforsyning.

Hvad siger litteraturen?

Videnskabeligt foreligger der flere studier om aldring af huden vs. kollagenpulver. Kollagentilskud er principielt et proteintilskud, der generelt betragtes som ufarligt. Når jeg gennemgår disse studier, synes der at være en mulig men ikke dokumenteret positiv effekt af collagen hydrolysat ved indtagelse af 2.5-10g/dag igennem 8 to 24 uger. Der er en mere overbevisende mulig effekt af det dyrere collagen tripeptid min. 3g/dag igennem 1-3 måneder, der i flere studier har vist synlig forbedring af hudens elasticitet og hydrering. Kort sagt er der ingen videnskabelig dokumenteret effekt af øget kollagen ved brug af det kollagenpulver du finder på hylderne. 

Hvis du vil undgå eller reducere hudens aldersforandringer har man således flere muligheder:

  • Undgå solskader, røg og forurening på huden – husk solcreme hver dag også om vinteren og vask dit ansigt morgen og aften.
  • Du kan overveje kollagentilskud – bedst dokumenteret er collagen tripeptide min. 3g/dag igennem 1-3 måneder – efter min vurdering kan dette være et godt supplement, specielt hvis du er småt spisende og forsøger at undgå kød, men du skal sikre dig, at den er denne type collagen du køber.
  • En tredje og en nok mere potent mulighed er Radiesse®, der er en videnskabeligt dokumenteret biostimulator, der aktiverer fibroblasterne til at øge dannelsen af collagen til huden, opnå et øget elastin i huden samt forbedre hudens blodforsyning – dette kan du læse mere om her.
  • Se resultater med Radiesse her.
Øvrige indlæg
Efterårshudpleje

Efterårshudpleje

Efterårshudpleje SkinCeuticalsSkrevet af Katrine Korsgaard Nielsen Kosmetisk Sygeplejerske, Kosmetisk Hviidsminde I takt med at vejret ændrer sig, ændrer din hud og dennes behov sig også. Luften bliver...

Efterårsbehandlinger

Efterårsbehandlinger

Efterårsbehandlinger - MicroneedlingSkrevet af Katrine Korsgaard NielsenKosmetisk Sygeplejerske, Kosmetisk HviidsmindeEfterårsbehandlinger af din hud. Efter en dejlig sommer, hvor huden er blevet eksponeret...

Behandling af bekymringsrynke med botox

Behandling af bekymringsrynke med botox

Som vi bliver ældre oplever flere af os at den berømte "bekymringsrynke" opstår. Den kan for mange være uønsket da den kan give et vredt/træt udtryk som man ikke ønsker. Den kan effektivt behandles med...

KAN FILLER OPLØSES?

KAN FILLER OPLØSES?

Dette indlæg vil handle om spørgsmålet: kan filler opløses? Det er vigtigt for os at vores kunder og øvrige forbrugere af kosmetiske behandlinger er oplyst omkring de forskellige behandlinger og produkter....

HVORFOR SKAL MAN BRUGE SOLCREME?

HVORFOR SKAL MAN BRUGE SOLCREME?

På Kosmetisk Hviidsminde ønsker vi at give dig de bedste værktøjer så du kan få en bedre hud. De fleste af os ønsker en hud som fremstår sund og smuk - og vigtigst af alt, at den bliver ved med det. En helt...