Passion | Integritet | Tryghed
Det er vores kerneværdier
Vores værdier
Vores værdier er fundamentet for at kunne kalde os en af Danmarks absolut bedste klinikker i kosmetiske- og medicinske behandlinger.
Værdierne definerer måden vi driver klinik på, er sammen på, og udvikler os på. Personalet er ikke valgt på baggrund af udseende, køn eller alder, men fordi de deler vores værdier, som vi i dagligdagen arbejder ud fra. Personalet er ligeledes valgt ud fra deres erfaring også forud for deres uddannelser, som eksempelvis kosmetiske sygeplejerske.
Sammen skaber vi den virksomhed og kultur, som vi alle gerne vil være en del af på Kosmetisk Hviidsminde.
Passion
Vi har en passion for kosmetiske- og medicinske behandlinger. Uden denne stærke interesse kan vi ikke nå det høje faglige niveau, som vi har.
Den lærende kultur, er en naturlig del af vores hverdag. Vi har stor interesse i at deltage i de bedste nationale og internationale kurser, og kombinere dem med vores egen interne træning. Det gælder både for kosmetiske behandlinger, hudpleje, komplikationshåndtering og ligeledes marketing.
Vi har en passion for at gøre det bedste for andre. Vores passion for at hjælpe mennesker ved kosmetiske- og medicinske behandlinger, bygger på at gøre det bedste for den enkelte – at gøre det bedste for dig!
Vi laver altid individuelle behandlingsforløb, med fokus på et godt samarbejde mellem dig og os, samt naturlige og alderssvarende behandlinger – dét giver det bedste resultat.
Integritet
Integritet betyder, at vi altid er sandfærdige, ærlige og overholder alle retningslinjer og al lovgivning. På klinikkerne har vi instrukser som er godkendt, og udarbejdet efter ønske, af overlægen. Disse indbefatter både sundhedsmæssig sikkerhed samt behandling af kundedata – f.eks. brug af billeder. Vi bruge aldrig billeder uden kundens tilladelse eller manipulere med resultaterne.
Integritet betyder også, at vi ønsker at rådgive dig med ærlighed og i god tro. Vi ønsker at behandle baseret på en tro om maksimal kundetilfredshed og de bedst mulige resultater. Vi tilbyder kun behandlinger, som vi har erfaring med virker og som vi, både personligt og fagligt, kan stå inde for og har rutine i.
Vi er glade for alle vores patienter og modtager alle ens – uanset køn, alder, udseende eller andet.
Tryghed
Hos Kosmetisk Hviidsminde er vi specialister i Botulinum toxin, fillers og Radiesse. Overlæge Dorte Clemmensen er altid til stede i én af vores klinikker og er selv autoriseret og rutineret i alle behandlinger og har gennemført en europæisk kosmetisk træneruddannelse. På den måde kan vores autoriserede sundhedspersonale have god intern sparring og udveksle viden og rådgivning.
Vi gør os altid umage med at informere dig og besvare dine spørgsmål. Ved alle forundersøgelser og behandlinger er der afsat god tid af til at drøfte dine ønsker og muligheder. Vi har fokus på at vejlede og skabe det resultat, som du ønsker. Dette for at skabe den nødvendige tillid og tryghed hos dig. Dette giver grundlaget for et langsigtet samarbejde, der sikrer de bedste resultater.
Det sker uhyre sjældent, men vi kan ikke garantere, at der ikke kommer komplikationer i forbindelse med din behandling. Vi kan dog garantere, at vi står til rådighed for dig. Vores personale er naturligvis uddannet til at kunne varetage sådanne komplikationer.