Risiko ved kosmetisk behandling: Hvad skal du være opmærksom på?
Kosmetiske behandlinger, som filler, Botox og laserbehandlinger, er populære løsninger for dem, der ønsker at forbedre deres udseende uden kirurgi. Men ligesom ved alle andre medicinske indgreb er der risici forbundet med kosmetiske behandlinger. Derfor er det vigtigt at vælge en klinik, der lever op til høje faglige standarder for at minimere risikoen for komplikationer. Her er nogle vigtige aspekter, du bør overveje.
1. Godkendelse fra Sundhedsstyrelsen
Din klinik skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. En godkendelse betyder, at klinikken overholder de gældende regler og har den nødvendige ekspertise og faciliteter til at udføre kosmetiske behandlinger forsvarligt. Dette giver dig som patient en vis tryghed for, at behandlingen udføres korrekt.
For at sikre, at din klinik er godkendt af Sundhedsstyrelsen, kan du tjekke Sundhedsstyrelsens liste over godkendte klinikker og behandlere her
2. Læge med rutine i kosmetiske behandlinger
Den ansvarlige læge på klinikken bør selv have erfaring og rutine i at udføre kosmetiske behandlinger. Dette sikrer, at behandlingen bliver udført af en kvalificeret person med forståelse for de komplekse anatomiske forhold, der er involveret i kosmetiske indgreb. Læger, der regelmæssigt udfører disse behandlinger, har ofte en bedre forståelse af potientielle risici og kan håndtere uforudsete komplikationer mere effektivt.
3. Forundersøgelse og 48 timers betænkningstid
Ifølge dansk lovgivning er det et krav, at du gennemgår en forundersøgelse mindst 48 timer før selve behandlingen. Dette sikrer, at du som patient har tid til at overveje dine muligheder og stille spørgsmål omkring eventuelle risici, forventede resultater og bivirkninger. Forundersøgelsengiver også den behandlende læge mulighed for at vurdere, om du er egenet kandidat til behandlingen, og om der er forhold, der taler imod behandlingen.
4. Akutberedskab ved komplikationer
Selvom de fleste kosmetiske behandlinger forløber uden problemer, kan der opstå akutte komplikationer, som kræver hurtig handling. Eksempler på komplikationer inkluderer allergiske reaktioner, infektioner eller, i sjældne tilfælde, blokering af blodkar, som kan føre til alvorlige bivikninger, herunder vævsskader og i sjældne tilfælde blindhed. En professionel klinik bør have et akutberedskab på plads og være klar til at håndtere disse uheld, hvis de opstår.
5. Lovpligtig patientforsikring
Din sikkerhed som patient er en prioritet, og det er et krav, at klinikken har en patientforsikring, der dækker eventuelle skader, der måtte opstå som følge af behandlingen. Dette er afgørende for at sikre, at du kan få erstatning, hvis der skulle ske en fejl under behandlingen. Forsikringen beskytter både patientenog klinikken i tilfælde af komplikationer.
Typiske risici ved kosmetiske behandlinger:
- Infektioner: Risikoen for infektion øges, hvis hygiejnestandarder ikke overholdes.
- Allergiske reaktioner: Nogle patienter kan reagere på indholdsstoffer i filler – eller botoxpræparater.
- Nerveskader: I sjældne tilfælde kan forkert injektionsteknik påvirke nerver i ansigtet
- Forundersøgelse: Insister på en grundig forundersøgelse mindst 48 timer før behandling.
- Tjek forsikringen: Spørg om klinikken har den lovpligtige patientforsikring.
Ved at stille de rette krav til klinikken kan du øge chancerne for et godt og sikkert resultat af din kosmetiske behandling. Læs mere om vores personales rutine – klik her: Hviidsminde