Kan man reducere strækmærker?
Strækmærker er et udbredt hudproblem, der rammer mange mennesker. Strækmærkerne opstår ofte efter hurtige vægtændringer, graviditet eller puberteten. Disse mærker, også kendt som striae, opstår, når huden strækkes hurtigere end den kan tilpasse sig, hvilket skader de elastiske fibre i underhuden. Selvom strækmærker ikke er farlige, er de ofte uønskede af æstetiske årsager. Heldigvis findes der forskellige metoder, der kan forbedre hudens udseende og reducere synligheden af strækmærker. Her vil vi gennemgå tre meget effektive behandlinger mod strækmærker, som vi tilbyder ved Hviidsminde: SkinPen, PRF og Radiesse.
1. SkinPen: Microneedling for regenerering af huden
SkinPen er en FDA – godkendt avanceret avanceret microneedling-teknik, der anvendes til at stimulere hudens naturlige helingsproces. Med små, sterile nåle laver SkinPen mikroskopiske skader i huden, hvilket aktiverer produktionen af kollagen og elastin – to vigtige proteiner, der hjælper med at genoprette og genopbygge hudens struktur og elasticitet.
Hvordan hjælper SkinPen mod strækmærker?
Strækmærker er ofte dybe og kræver en behandling, der kan trænge ned i hudens underliggende lag. Microneedling med SkinPen skaber kontrollerede skader i huden, hvilket fremmer kollagen- og elastinproduktionen i huden. Efter gentagne behandlinger og over tid, kan denne øgede kollagenopbygning reducere synligheden af strækmærker ved at fylde dem ud og udjævne hudens tekstur. Behandlingen giver typisk meget kort downtid, så du kan oftest gå på arbejde allerede næste dag. Mange kunder ser synlige forbedringer allerde efter første behandling.
2. PRF: Biologisk stimulation af huden med vækstfaktorer
PRF (Platelet-Rich Fibrin) er en naturlig behandling, der udnytter dit eget blod til at stimulere hudfornyelse og vævs heling. Vi tager en almindelig blodprøve på dig og straks efter centrifugerer vi blodprøven, så blodet adskilles i lag med serum, helende blodceller og røde blodceller. Dette resulterer i et koncentrat af vækstfaktorer, der kan indsprøjtes i hudområder med skader, såsom strækmærker.
PRF’s rolle i strækmærkebehandling
3. Radiesse: Filler til hudforstærkning og forbedret elasticitet
Radiesse er et unikt filler produkt, der kun må anvendes af godkendte læger i Danmark. Radiesse udfylder ikke kun rynker, men virker også som kollagenbooster. Det aktive stof i Radiesse er calciumhydroxylapatit, som hjælper med at stimulere hudens naturlige kollagenproduktion over tid.
Hvordan virker Radiesse mod strækmærker?
Når Radiesse indsprøjtes i huden, fungerer det som en filler, der giver øjeblikkelig volumen og forbedring af hudens overflade. Samtidig stimulerer Radiesse produktionen af nyt kollagen, hvilket gør huden stærkere og mere elastisk. For strækmærker betyder dette, at huden bliver fyldigere og strammere, hvilket reducerer strækmærkernes synlighed og forbedrer hudens struktur.
Er det muligt helt at fjerne strækmærker?
Selvom ingen behandling kan garantere fuldtændig fjernelse af strækmærker, kan de ovenstående metoder markant forbedre deres udseende. Hudens struktur vil forbedres, og strækmærkerne vil blive mindre synlige over tid. Det er dog altid vigtigt at have realistiske forventninger og forstå, at flere behandlinger kan være nødvendige, for at opnå de bedste resultater.
Afslutning: Vælg den rette behandling
Hvis du ønsker at reducere strækmærker, er det vigtigt at vælge en professionel klinik, der er specialiseret i avancerede behandlinger som SkinPen, PRF og Radiesse. Disse metoder er videnskabeligt dokumenterede og kan hjælpe med at forbedre hudens tekstur og udseende. Konsultér altid en erfaren behandler, der kan vurdere din hud og anbefale den bedste behandlingsplan for dig.
Book en konsultation
Hos Hviidsminde klinikken tilbyder vi skræddersyede behandlingsplaner, der kombinerer de nyeste teknikker inden for strækmærkebehandling. Kontakt os i dag, for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at forbedre din huds udseende og reducere dine strækmærker.
Skrevet af Overlæge Dorte Clemmensen