Nordic Advisory Board 2026 – fremtidens biostimulerende behandling i æstetisk medicin

Overlæge Dorte Clemmensen fra Kosmetisk Hviidsminde er som eneste danske læge inviteret med i Nordic Juläine Advisory Board, hvor syv læger fra Skandinavien mødes for at diskutere fremtidens biostimulerende behandlinger, kollagenstimulation og regenerative æstetiske behandlinger.

Den 23. september 2026 deltog jeg i Nordic Juläine Advisory Board i Stockholm.

Vi var syv læger fra Skandinavien med omfattende erfaring inden for æstetisk medicin, injektionsbehandlinger og biostimulerende behandlinger. Jeg var den eneste læge fra Danmark.

Overlæge Dorte Clemmensen har gennem mange år arbejdet med en kritisk og evidensbaserede tilgang til nye behandlingsteknologier og deltager løbende i internationale faglige fora, kurser og ekspertpaneler.

Invitationen til Nordic Advisory Board understreger den internationale anerkendelse af den faglige profil og kliniske erfaring, som præger Overlæge Dorte Clemmensens arbejdet med Radiesse. Læs om smuk aldring med Radiesse

Fremtidens æstetiske behandlinger

Hos Hviidsminde følger vi udviklingen tæt for at kunne tilbyde vores patienter moderne, sikre og veldokumenterede behandlinger baseret på høj medicinsk faglighed.

Vi ser frem til at bidrage til udviklingen af fremtidens regenerative æstetik i Norden.

Formålet med mødet var at diskutere udviklingen inden for regenerativ æstetik og biostimulation – og ikke mindst hvordan fremtidens behandlinger kan udvikles, så de stimulerer hudens egen struktur og kollagenproduktion på en mere kontrolleret og biologisk måde.

Det er et område, jeg finder særdeles interessant, fordi udviklingen inden for kosmetisk medicin i stigende grad bevæger sig væk fra kun at handle om volumen og fylde og hen imod hudkvalitet, vævsstruktur, kollagen og biologisk regeneration.

Fra filler til biostimulation

Biostimulerende behandlinger er i dag et vigtigt område inden for moderne æstetisk medicin.

Hvor traditionelle fillers primært forbindes med volumen og formkorrektion, er formålet med collagen biostimulators i højere grad at påvirke vævets biologiske respons og stimulere dannelsen og omorganiseringen af kollagen.

Calciumhydroxylapatit (CaHA) og poly-L-mælkesyre (PLLA) er blandt de materialer, der har været anvendt til kollagenstimulation, og den internationale litteratur arbejder i stigende grad med begreber som regenerative aesthetics, collagen biostimulation og tissue remodeling.

Det betyder også, at vi som læger skal være meget mere præcise i vores forståelse af, hvad der faktisk sker i vævet efter en behandling.

Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at spørge:

Hvor meget volumen giver produktet?

Vi skal også spørge:

• Hvordan interagerer materialet med vævet?
• Hvordan nedbrydes eller omdannes materialet over tid?
• Hvordan påvirkes fibroblaster og kollagenproduktion?
• Hvordan organiseres det nye kollagen?
• Hvor kraftig er den biologiske respons?
• Hvor længe varer effekten?
• Og ikke mindst: Kan den biologiske effekt faktisk ses klinisk?

Den biologiske effekt skal også kunne ses

Det var netop denne balance, der gjorde mødet i Stockholm særligt interessant for mig.

Jeg arbejder til daglig med blandt andet Radiesse, og gennem mange års klinisk erfaring har jeg set, hvordan forskellige former for vævsstimulation kan give meget forskellige kliniske resultater.

For mig er det derfor ikke nok, at et nyt produkt har en elegant biologisk mekanisme.

Det skal også give en effekt, som patienten kan se og værdsætte.

Det er efter min mening en af de vigtigste udfordringer for næste generation af biostimulerende behandlinger.

Vi ønsker naturligvis et produkt, som stimulerer vævet på en kontrolleret måde og giver en smuk, ensartet kollagenstruktur. Men samtidig skal den biologiske stimulation være tilstrækkelig til at skabe en klinisk relevant forbedring.

Det er netop i dette spændingsfelt mellem biologisk elegance og synlig klinisk effekt, at jeg synes, udviklingen af nye biostimulatorer bliver rigtig interessant.

Juläine – en ny tilgang til biostimulation

På Advisory Boardet fik vi blandt andet en grundig præsentation af Juläines biologiske egenskaber og den forskning, der ligger bag produktet.

En af de ting, jeg finder interessant, er tankegangen omkring, hvordan materialets egenskaber kan påvirke den måde, kollagenet organiseres i vævet på.

Det åbner for en vigtig diskussion:

Kan man udvikle en biostimulator, hvor man opnår en mere kontrolleret og naturlig vævsintegration uden at miste den kliniske effekt?

Det er endnu for tidligt for mig at konkludere, hvordan Juläine vil placere sig klinisk sammenlignet med de etablerede biostimulatorer.

Det er netop derfor, jeg glæder mig til selv at arbejde med produktet.

Jeg har fået tre ampuller med hjem og skal gennemføre den praktiske træning, inden jeg begynder at behandle med produktet. Først derefter vil jeg kunne danne mig min egen kliniske erfaring med, hvordan det arbejder i vævet, hvordan det føles at injicere, og ikke mindst hvilken synlig effekt vi kan opnå hos patienterne.

Hvorfor er et Nordic Advisory Board interessant?

Æstetisk medicin udvikler sig hurtigt.

Der kommer løbende nye produkter inden for både CaHA, PLLA og andre former for biostimulation, og derfor bliver det stadig vigtigere, at udviklingen sker på baggrund af klinisk erfaring, biologisk forståelse og systematisk evaluering.

Internationale konsensusarbejder inden for regenerative æstetiske behandlinger understreger netop behovet for fælles terminologi, klare behandlingsmål og bedre forståelse af, hvordan regenerativ æstetik skal vurderes klinisk.

Et Advisory Board giver mulighed for at samle læger med forskellige erfaringer og diskutere spørgsmål, som ikke nødvendigvis kan besvares alene gennem producentens laboratoriedata.

Det er især vigtigt, når man arbejder med nye behandlingsprincipper.

For mig er det værdifuldt at kunne bringe mine mange års kliniske erfaring med patienter og biostimulerende behandlinger ind i diskussionen – samtidig med at jeg får mulighed for at høre, hvordan andre erfarne læger fra de nordiske lande arbejder.

Kosmetisk medicin er medicin

Jeg synes samtidig, at det er vigtigt at understrege, at moderne kosmetisk medicin ikke bør reduceres til et spørgsmål om trends, produkter eller markedsføring.

Når vi arbejder med injektionsbehandlinger, påvirker vi levende væv.

Derfor kræver området lægefaglighed, anatomi, farmakologi, vævsbiologi, erfaring med komplikationer og en grundig forståelse af både behandlingens muligheder og begrænsninger.

I Danmark er kosmetisk behandling reguleret som sundhedsfaglig virksomhed, og kosmetiske behandlere skal være registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Der stilles samtidig krav til relevante faglige kvalifikationer og patientsikker udførelse.

Det er også derfor, jeg mener, at det er vigtigt, at udviklingen af nye kosmetiske behandlinger sker i tæt dialog med læger, der rent faktisk arbejder med patienterne hver dag.

Fra Stockholm til klinikken i Danmark

Jeg glæder mig nu til næste fase, hvor jeg skal have hands-on træning i Juläine.

For mig handler det ikke om ukritisk at tage et nyt produkt til mig, fordi det er nyt.

Tværtimod.

Jeg vil gerne undersøge:

Virker det?
Hvordan virker det?
Hvordan føles det i vævet?
Hvordan ser resultatet ud?
Hvor længe holder effekten?
Og hvilke patienter er det bedst egnet til?

Det er de spørgsmål, jeg synes er interessante.

Og det er også sådan, jeg mener, at fremtidens æstetiske behandlinger bør udvikles: med respekt for biologien, med klinisk erfaring og med fokus på det resultat, som patienten rent faktisk kan se.

Jeg er derfor både stolt over at være inviteret som den eneste danske læge i Nordic Juläine Advisory Board og meget spændt på at følge udviklingen inden for næste generation af biostimulerende behandlinger.

Kosmetisk medicin bliver mere og mere avanceret. Og jeg synes, det er vigtigt, at danske patienter får adgang til den faglige udvikling – men på et lægefagligt og kritisk grundlag.