Uddannelse til kosmetisk sygeplejerske med jobgaranti

 

Vi uddanner kosmetiske sygeplejersker med fokus på høj faglighed, tryghed, kvalitet og personlig udvikling. Vi optager kun 1-2 nøje udvalgte kursister pr. klinik til vores eksklusive uddannelsesprogram, der strækker sig over 12 uger. Den kosmetiske uddannelse kombinerer uddannelse i teori og praksis, ledet af nogle af landets dygtigste undervisere og behandlere.

Vores mål er at højne det kosmetiske niveau i Danmark. Vi uddanner kosmetiske sygeplejersker på et internationalt niveau, som vi arbejder ud fra til dagligt. Vores mål er ligeledes at sikre, at du får et arbejde efter endt uddannelse.

 

Ledige pladser i vores kosmetiske sygeplejerske uddannelse

    2025:

    Risskov:

    • Jan/feb: Er optaget
    • April/maj: 1 ledig plads
    • Aug/sep: 1 ledig plads
    • Okt/nov: 1 ledig plads

    Kolding:

    • Jan/feb: Reserveret
    • Marts/spril: Reserveret
    • Aug/sep: 1 ledig plads
    • Okt/nov: 1 ledig plade

    Husk vi giver 10% rabat, hvis du reserverer og betaler min. 1 måned før kursusstart, så vi har god tid til at planlægge dit forløb og modeller. Vi giver jobgaranti – læs nedenfor.

     

    Hvordan er det gået efter en kosmetisk sygeplejerske uddannelse hos Hviidsminde

    Vores kosmetiske sygeplejerske uddannelse er gennemført af 8 sygeplejersker 

     

    • 2 er idag selvstændige kosmetiske sygeplejersker (Cutis klinik og klinik Mild)
    • 5 har arbejdet som kosmetisk sygeplejerske (Hviidsminde, Náge & kosmetisk klinik Odense)
    • 1 er færdiguddannet denne sommer og er tilbudt et job
    • Vi støtter altid med udtalelser, før-efter billeder af dit arbejde, er opmærksom på ledige stillinger og giver masser af gode råd og hjælp til at finde den rigtige klinik, der matcher din personlighed.

    Det er vigtigt for os, at alle der tager en kosmetisk sygeplejsrske uddannelse hos os, kommer i arbejde. Lykkedes det ikke indenfor ½ år, bliver du tilbudt 3 mdr. som provisionsløn ansættelse 1 dag om ugen hos os. På denne dag, bliver du åbnet for egen behandlinger, støttet af os. Imellem dine bookinger, må du følge en af klinikkens faste behandlere. Derved kan du sikre, at dine kompetencer opretholdes og at du får en ansættelse på dit CV.

    Isabella Maria Johannessen kosmetisk hviidsminde kosmetisk sygeplejerske

    Vores uddannelse til kosmetisk sygeplejerske

    Vi har i mange år selv stået for uddannelse, oplæring og efteruddannelse af egne sygeplejersker, som efterfølgende har arbejdet på klinikken. Vi har derfor stor erfaring i netop at uddanne i mesterlære formatet.

    Vi har igennem årerne udviklet et enestående mesterlæreforløb, som vi nu tilbyder som privat uddannelse. Det betyder at DU kan uddanne dig til kosmetisk sygeplejerske i en mesterlære. Du får mulighed for at komme i mesterlære i vores klinikker, hvor du arbejder tæt sammen med vores behandlere. Hviidsmindes behandlerteam består af overlæge Dorte Clemmensen, som har baggrund som speciallæge i neurokirurgi og har 12 års erfaring som kosmetisk behandler. Dorte er derudover uddannet europæisk kosmetisk træner, og har megen undervisningserfaring nationalt og internationalt. Hviidsminde har derudover 2 meget rutinerede kosmetiske sygeplejersker. Isabella og Åsa har henholdsvis 5 & 12 års erfaring og speciale i injektionsbehandlinger med et bredt, nationalt og internationalt, kursus-CV.

    botox, botox behandling,

    Hvad indebærer et uddannelsesforløb som kosmetisk sygeplejerske

    I et mesterlære forløb er du den eneste under uddannelse og du får lov til at følge klinikkens behandlere imellem dine egne modelbehandlinger. Dette giver dig muligheden for at styrke dit faglige niveau og øge kapaciteten af din læring. Du tilegner dig viden og kunnen i forskellige teknikker, og kan hele tiden drage fordel af sparring og spørgsmål til vores undervisere.

    Pladserne er eftertragtede, da der er få udbydere af denne uddannelsesform. En af fordelene ved en mesterlæreuddannelse er, at klinikken intensivt arbejder på at gøre DIG til en dygtig kosmetisk sygeplejerske.

    Sundhedsstyrelsen har opstillet særlige krav til, hvordan man bliver kosmetisk sygeplejerske.

    Der er krav om teoretisk og praktisk undervisning på et registreret behandlingssted af en læge. Lægen skal være registreret til at udføre botox og fillerbehandlinger. Som kursist skal man udføre 20 superviserede modelbehandlinger i hver behandlingstype, du ønsker at blive registreret i. Dvs. at du mindst skal have 20 superviserede modelbehandlinger med botox, og 20 superviserede modelbehandlinger med filler. Når du har gennemført disse, vil vores overlæge søge om din registrering ved STPS. Når du har modtaget din registrering er din uddannelse gyldig. Du bliver registreret under Hviidsminde indtil du finder et arbejde, så du ikke mister din registrering efter 2 år, som man gør andre steder. Dette sikrer, at vi kan hjælpe dig på vej med jobgaranti – se ovenfor.

    Vores mesterlære uddannelse til Kosmetisk sygeplejerske

    Vores kosmetisk sygeplejerske uddannelse har en varighed på 12 uger. Du møder med én variabel mødedag i ugen på klinikken, der kan rettes ind efter dit arbejdsskema. Det betyder, at vi planlægger din uddannelse, så du kan passe dit alm. arbejde og opnå din kosmetisk sygeplejerske uddannelse på dine fridage. Uddannelsen afsluttes med en hyggelig “eksamen” sammen med en model, din mentor sygeplejerske og overlæge Dorte Clemmensen. På denne dag får du lov til at vise, hvor dygtig du er blevet og få de sidste fif og råd med på vejen. Hele vores team vil arbejde på, at du kommer så flot igennem denne eksamen som muligt.

     

    Forløbet i din uddannelse:

    1. Du får din egen mentor sygeplejerske, der sikrer, at du kommer godt igennem forløbet.
    2. Teoretiske lektioner, gennemgang af teknikker og løbende sparring med din mentor.
    3. Du vil modtage undervisning i vores kliniske hudplejeserie fra SkinCeuticals.
    4. Du vil modtage undervisning om fillers egenskaber. Det betyder, at ligegyldigt hvilken filler du kommer til at arbejde med, vil du sikkert kunne sammenligne de forskellige brands/typer.
    5. 1 dag om ugen vil du følge en behandler en hel dag. Du får mulighed for at observere, lære at journalføre, stille spørgsmål, lave behandlingsplaner, lave kontroller og optegne behandlingsområder. Du får indblik i, hvordan en kosmetisk sygeplejerske arbejder.
    6. Typisk 2-3 modeller til dig pr. arbejdsdag.
    7. Vi støtter og guider dig, men du skal naturligvis ende med at kunne behandle selvstændigt og føle dig tryg ved det.
    8. Efter 12 uger vil du have udført mindst 20 superviserede botox- og fillerbehandlinger, ofte flere indtil du er helt klar og godkendt af vores overlæge.
    9. Finder du ikke et job indenfor ½ år, bliver du tilbudt 3 måneders ansættelse 1 dag om ugen som provisionsaflønnet. Derved kan du opretholde din viden og hjælpe dig på vej i et fast job.

    Fakta om kosmetisk sygeplejerske uddannelse:

    • Vi tilbyder et mesterlæreforløb på egne klinikker i Århus og i Kolding.
    • Inden du får tilbudt en mesterlæreuddannelse hos os, inviteres du til et personligt møde, hvor vi sammen kan forventningsafstemme.
    • Vi udbyder et mesterlæreforløb for 1-2 sygeplejersker pr. klinik 2-4 gange om året – der vil være løbende start.
    • Prisen for en uddannelse til kosmetisk sygeplejerske er  120.000 kr, der betales forud for forløbets start.
    • Der er 10% rabet, hvis du reserverer og betaler dit forløb 2 mdr. forud for kursusstart.
    • Du kan læse mere om retskravene fra SST her: Retskrav for kosmetisk behandlinger.
    • Du kan se og følge tidligere og nuværende kursisters arbejde på vores instagram
    • Du har mulighed for at købe en følgedag forud for din endelige beslutning – se nedenfor, prisen for denne dag bliver trukket fra, hvis du efterfølgende vælger at købe den fulde uddannelse.

    Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.

    Dorte Clemmensen