Middelhavskost og anti-age
Anti-age er meget mere end hudprodukter, botox, filler og Radiesse®. F.eks. er der fundet god sammenhæng mellem periodisk faste og anti-age. Læs mere om dette her. Med antiage bør du tænke på, både at bevare et sundt og friskt udseende og et godt helbred. I denne blog kan læse om overlæge, Dorte Clemmensens fund i lægevidenskaben i henhold til middelhavskost og anti-age egenskabet. Rigtig god læselyst!
Middelhavskosten
Middelhavsdiæt er oprindeligt designet til vægtkontrol. Der er dog en større og større interesse for at lave sunde medicinske og funktionelle diæter med den rette balance af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer med det formål at forebygge og helbrede sundhedsproblemer. En sund og velfungerende tarmflora er i stor fokus for tiden. Middelhavskost er i dag anerkendt af UNESCO som kulturarv for menneskeheden, men meget tyderpå, at den kan meget mere end det.
Hvad er middelhavskost?
Den gennemsnitlige levealder og sundhed er generelt højere i lande omkring Middelhavet. Dette har man bl.a. tilskrevet den kost man spiser i denne region. Karakteristisk ved middelhavsdiæten er, at den hovedsageligt består af:
- Højt indtag af grøntsager, frugter, korn (for det meste fuldkorn), nødder og bælgfrugter.
- Lavt forbrug af mættet fedt (smør, margarine, bacon mv.), slik og kød
- Højt indtag af umætte fedt (især olivenolie)
- Mellemhøjt forbrug af fisk
- Moderat forbrug af vin
- Middel-lavt indtag af mejeriprodukter (de spiser hovedsageligt yogurt og ost).
Denne kost har en positiv effekt på bakteriefloraen i tarmen, hvilket er forbundet med nedsat inflammation (irritation), hvilket menes at være beskyttende mod bl.a. tarmkræft.
Hvad er fordelen ved middelhavskost?
Ved dyreforsøg er middelhavskost forbundet med ca. 33% reduceret risiko for mavekræft. Ved dyreforsøg med hunaber, der spiste middelhavskost over 31 måneder, fandt man også en ændret bakterieflora i deres mælkekirtler i brysterne. Man fandt 10 gange så mange gode bakterier sammenlignet med aber fodret med en vestlig diæt. Bakterier fra moderens mælkekirtler, vil fordele sig ud i baby abens tarm, der således bliver fyldt med bedre bakterier.
Denne undersøgelse dokumenterer således, at kostvalg også påvirker bakteriefloraen og dermed muligvis også kræftrisikoen i organer uden for tarmen bl.a. brystkræft.
Middelhavskost hos mennesket
Der foreligger sparsom forskning med middelhavskost på mennesker, og man kan naturligvis ikke direkte overføre forskning på dyr til mennesket. Ved dyreforsøg inkl. aber, der jo minder meget om mennesket, synes middelhavskost at være forbundet med en ændret og bedre tarmflora og bedre bakterieflora også uden for tarmen bl.a. i mælkekirtlerne i brysterne.
Der kan derfor muligvis være en forebyggelse for sygdomme herunder bryst- og tarmkræft, ved at ændre kosten væk fra en vestlig kost hen imod en kost, der minder mere om middelhavskost.
Mit råd som overlæge
Mit råd efter at have gennemgået den videnskkabelige evidens for middelhavskost er, at vi bør overveje om der er ting i vores kost, der kan justeres væk fra vestlig kost imod middelhavskosten, så man reducerer forarbejdet mad (færdiglavet, vaccumpakket og langtidsholdbar mad). Ligeledes reducerer kød, reducerer mættet fedt og slik og istedet vælger olivenolie, fisk, nødder, frugt og bær.
Følg med i overlæge, Dorte Clemmensens undersøgelser indenfor anti-age:
Rigtig god fornøjelse!
