Jeg er lægelig ansvarlig i klinikken og er, sammen med min mand Lars Kjøller, ejer af Hviidsminde.
Jeg blev læge i 1999 og speciallæge i neurokirurgi i 2009. Certificeret kosmetisk behandler siden 2012 og jeg er skandinavisk træner for andre læger i Radiesse.
Min interesse for kosmetiske behandlinger
– begyndte i 2012, hvorfor jeg deltog i den kosmetiske verdens kongres i Monaco. Her fandt jeg den dygtigste foredragsholder – dr. Kate Goldie, der har kosmetiske klinikker i Glasgow og London. Imellem foredragene fandt jeg hende, og bad hende lære mig op, hvilket hun accepterede. Kort tid efter startede min oplæring og efterfølgende godkendelse som kosmetisk behandler.
Mit princip er
– at jeg først har ville dygtiggøre mig selv, til et meget højt niveau. Først herefter ville jeg tage ansvaret for kosmetiske sygeplejerskers oplæring og behandling. Jeg ville være i stand til, at kunne lære de nyeste teknikker fra mig og at kunne korrigere eventuelle fejl og komplikationer med stor sikkerhed. Jeg stiller høje krav til mine medarbejdere og sikrer, at vi alle løbende holder os opdateret med interne og internationale kurser. Hermed sikrer jeg, at behandlingen på Hviidsminde er på et meget højt niveau, ligegyldigt hvem der behandler. Desuden er det mit ansvar, at de produkter vi sælger, lever op vores standard. Alle produkter bliver nøje vurderet videnskabeligt og testet inden vi tilbyder det til vores kunder, dette giver tryghed for vores kunder.